Årets sidste dag

Dagen i dag blev en smuk, stemningsfuld og hyggelig familiedag. Tidligere har den ellers været svær at komme igennem. Hver gang har den mindet mig om at der nu var gået endnu et år uden et barn og efter Elisabeth døde var det blot en påmindelse om at endnu et år var gået uden mit levende barn. I år var dagen for første gang ikke så overståelsesagtig at komme igennem. Det var faktisk helt ok. Mine børn gjorde den ok. Pludselig kunne vi lave noget spas sammen og det var skønt at opleve!

Vi startede med at tage til kusine Claras fødselsdag, fortsatte med visit hos Elisabeth og juletræsafpyntning både her og der. Det var rart at få ryddet op og væk. I morgen kan vi starte på en frisk. Julen føles helt og aldeles veloverstået - også selvom Gemyse og Skipper og den med risengrøden kommer til at leve videre i et godt stykke tid endnu. Men de skal være så vekomne, for det er så hyggeligt.

Jeg ønsker alle et smukt og lykkebringende nytår!

Nissebanden

Den der nissebande har gjort stort indtryk. I morges legede børnene en tydelig inspireret leg. Den foregik i Carls seng, som var slæden, Carl styrrede slæden og slog smæld med pisken mens de begge skrålede slædesangen fra Nissebanden. '... og pisken slår SMÆÆLD!'

Ingrid har været Gemyse lige siden. Carl Skipper. Med tatoverering på armen. I det hele taget leger de de skønneste rollelege for tiden. Fantasien sprudler og det er så fedt at opleve. Alting bliver lavet om til noget andet. Det er dybt inspirerende og fascinerende at få lov at være med til.

Så blev det alligevel jul

Også selvom der ikke kom noget sne og også selvom julemanden bare afleverede pakkerne mens vi sov middagslur ... så vi kun nåede vi at se ham flyve væk som en lille hvid streg på den smukke skyfri himmel over den Kalundborg fjord.

Børnenes glædning var ikke svær at få øje på. Den sad helt uden på tøjet. Det var så sødt at opleve og smittede i en sådan grad at det der med dans om træet blev kogt ned til et minimum. De synes ellers det var ret sjovt (eller måske bare ret skørt ...?) at rende rundt i hele huset og synge 'Nu er det jul igen og nu er det jul igen'. Nu havde vi jo lige trænet det der med at gå rundt om træet! Efter den første gave var begge børn de lykkeligste i hele verden og behøvede slet ikke mere. De havde fuldstændig glemt det bjerg af gaver der stadig lå under juletræet. Siden har jeg ikke kunne lade være med at tænke på den oplevelse.

Jeg synes det er et svært dilemma, for egentlig ville jeg jo bare allerhelst give mine børn den bedste jul – ja generelt vil jeg jo bare give dem det allerbedste af alt her i livet. Nogen gange er det EN gave! Den oplevelse tager jeg med mig sammen med alle de andre små hints de giver mig hele tiden. Hvis blot jeg forstår at lytte rigtig godt efter, giver de mig ofte selv svarene. Jeg forsøger blot af bedste evne og af hele mit hjerte – og efter deres anvisninger ikke mindst – at lede dem i den rigtige retning, så de kan blive klædt bedst muligt på til livet på egen hånd. Så håber jeg blot det lykkes.

Næste år håber jeg virkelig ham julemanden når at komme mens vi er vågne. Det kunne være så sødt at opleve. På den anden side lever han måske bedst i forestillingen og eventyret. Det har jeg så et lille år at fundere over i.

25 · Godjulemorgen

24 · Hvad du ønsker skal du få

Nissebanden ønsker rigtig glædelig jul!

23 · Tæt pakket

Det er mærkeligt hvordan nogen dage kan føles meget længere end alle de andre. I dag var sådan en - og bestemt på den gode måde! Jeg synes ofte de fleste hverdage forsvinder mellem fingrene på mig. Jeg står op om morgenen og så er det pludselig blevet aften uden jeg når at få set mig om. I dag var helt anderledes. Jeg ved ikke helt hvordan, for selvom en almindelig hverdag er fyldt med gøremål, så føler jeg sjældent at jeg når ret meget alligevel. Men i dag skal jeg da lige love for at jeg fik nået noget!

Efter at have kørt børnene i vuggestue, fik jeg afleveret en dvd der var lige ved at blive for gammel, handlet et par småting, forvandlet kaos-hus til noget nær det modsatte, vasket alle vasketøjsbunkerne, pakket julegaver ind, pakket juleferietasker, ryddet op, støvsuget, tømt køleskab og skrald ... og pakket bil, hentet børn, besøgt Elisabeth på vejen, fejret søsters fødselsdag, taget turen vest over til mormor og morfars hus, hvor vi lige nåede at spise risengrød og pynte lidt juletræ inden børnene blev forsøgt puttet i seng. Det sidste var noget nær en umulig udfordring, for træthedsfaktoren var nærmest lig nul efter en times lur i bilen. Det er ikke lige frem noget der fremmer sovetrangen hos et par over-jul-hos-mormor-og-morfar-spændte børn, så den var henad halv elleve før Carl endelig faldt i søvn... Håber så bare at han samtidig formår at strække den lidt i den anden ende også.

Det føltes bestemt fantastisk at få en masse for hånden, men nok lidt godt at alle mine dage ikke er så tæt pakket. Det var nemlig lige lidt optimistisk at gemme så mange ting til den sidste dag, når der nu også var så meget andet vi skulle, men sådan arbejder jeg åbenbart bedst. Ellers ved jeg ikke hvorfor alting partout skal gøres i sidste øjeblik. Måske fordi de så bare bliver gjort uden for meget overvejelse? Det der med for meget tid til beslutninger duer åbenbart ikke. Er der en deadline, ja så skal der tages en beslutning og så bliver det gjort.

Så nu sidder jeg så her i et helt stille vesterhavshus og føler mig svært veltilfreds ovenpå hele den lange liste af udrettethed. Alle sover. Også børnene selvom det holdt hårdt. Nu vil jeg også smutte i seng om lidt, så jeg kan være frisk til den store dag i morgen. Nøj, mine børn har glædet sig til at holde jul hos mormor og morfar. Og jeg forstår dem så godt. Jeg husker mine egne jule som barn og hvor svært det var at vente. Man fik jo helt ondt i maven af glæd! I morgen kommer julemanden - endelig!

22 · Julemanden!

I dag fik børnene besøg af julemanden i vuggestuen. Det var stort! Helt vildt stort faktisk! Hvor ville jeg gerne have været en flue på væggen lige i dag. I deres verden findes julemanden virkelig. Det er så sødt! Jeg kan slet ikke huske at jeg selv har troet på julemanden og har egentlig slet ikke gået op i at få børnene til det. Det er kommet helt af sig selv og jeg kunne selvfølgelig aldrig finde på at spolerer deres overbevisning, men lever mig helt og aldeles ind i deres juleunivers. NU må det vist godt snart blive jul i følge børnene. Og mig for den sags skyld ... Juleferien startede for mit vedkommende i dag og i morgen drager vi vestover. Yeajh!

21 · I denne tid

En lille smule sne faldt der i formiddags. Ingrid og Carl tror først det er jul når der kommer sne (hvor de så ellers har fået den idé fra aner jeg ikke!!), så jeg havde håbet at det var noget der ville blive liggende, men det gjorde det ikke. Faktisk er der intet overhovedet der tyder på hvid jul i år. Men jul skal det nu nok blive alligevel. Og det er allerede lige om lidt! Om jeg lige fatter hvor tiden blev af. En dag mere og så holder jeg juleferie. Velfortjent. Synes der har været lige lovlig meget at se til på det seneste. Det skal gøre godt med en ferie i Vesterhavshytten. Jeg glæder mig!

20 · Intet at berette

Bare endnu en dag med fuld fart på og intet overskud til lige at få griflet noget ned om intet.

19 · En aften i de døde børns klub

Her til aften har jeg været så heldig at få lov at være gruppestarter for en forældregruppe som frivillig i Landsforeningen Spædbarnsdød. Det var rørende, overvældende og virkelig intenst. Jeg føler mig nærmest priviligeret over at få lov at møde alle disse smukke, men selvfølgelig dybt tragiske, beretninger. Da jeg selv var den mor som netop havde mistet mit barn og sad der i en helt nystartet gruppe og delte den værste og bedste oplevelse i mit liv nogen sinde, med nogen vidt fremmede, kan jeg huske at jeg tænkte at jeg en dag måtte give lidt af det som jeg fik igen. Det er derfor jeg nu har valgt at bruge en aften som denne på den her måde. Jeg tror ikke jeg som sådan har gjort en forskel, men jeg tror på at den her aften har gjort en forskel for de forældre der var med. Det rykkede noget for mig at opleve.

18 · Julen gemmer på hemmeligheder

Den her foregik midt i børnenes sovetid, i et stort rum med rigtig meget plads til løb og med en meget lille lyst til at befinde sig inden for rammerne. Håber vi fik bare et par gode skud i kassen ...

Stille savn

I dag fik min lille pige og jeg endelig pyntet lidt op hos Elisabeth. Der var vi så. Alle os tre piger. Sammen og alligevel så langt væk. Jeg tænker rigtig tit på hvordan det ville have været, havde alle mine tre børn haft hinanden. Lille lillesøster Ingrid ville helt sikkert have elsket sin store storesøster Elisabeth. Det er jeg sikker på. Hun ville have været hende hun så op til og måske endda rottet sig lidt sammen med, hvis Carl blev for moslende. Ikke fordi hun ikke kan stå på egne ben til daglig, det kan hun godt, men tanken om hvordan de ville have været sammen tænker jeg tit. Det kan jeg slet ikke lade være med.

I dag pyntede vi sammen. Alle tre pige. Jeg er overbevist om at Elisabeth var med. Jeg mærkede hendes tilstedeværelse som så mange gange før. Det var som om hun kom og sagde tak for alt det fine vi gjorde for hende. Og hvor jeg dog lige der ønskede af hele mit hjerte, at hun havde været der endnu mere end blot en følelse og et pust af vinden. Min store pige på 5 år som skulle have været startet i skole til næste år. Jeg kommer aldrig til at forstå.

I aften er hun ekstra nær. Det er rart samtidig med at det river og flår i mit hjerte. Det slår mig hvor ondt det er at jeg skal leve med den smerte – altid! En smerte som jeg paradoksalt nok heller ikke ville være foruden. Når jeg nu ikke kan have hende, så er smerten den næstbedste. Det lyder måske som volapyk for nogen, det kan jeg godt høre, men ikke desto mindre giver det mening i mit hjerte. Hvis ikke jeg havde savnet og smerten, som i bund grund jo blot er hjemløs kærlighed, ville det være som om Elisabeth aldrig havde været her – og det har hun jo i den grad!

De næste par dage glæder mig til at være sammen med endnu flere døde børn. Eller rettere – deres forældre! I morgen skal jeg julehygge sammen med en flok skønne forældre som jeg lærte at kende kort tid efter Elisabeths død. Og på mandag skal jeg være gruppestarter, for første gang, for en gruppe forældre, som alle lige nu er hvor jeg var for 5 år siden. Da jeg selv sad i sådan en gruppe, kan jeg huske at jeg tænkte, at jeg – når jeg var klar til det – ville jeg være en af de mange frivillige i Landsforeningen Spædbarnsdød, som gør en forskel. Jeg håber jeg kan give bare en lille del, af det som jeg fik med mig, tilbage.

17 · Prinsesse-engle i skønsom sang

Så fik Elisabeth julepyntet. Ingrid var min lille hjælper. Carl var ikke i humør til den slags, så det blev en pigetur og det var i grunden ikke så galt. Faktisk helt igennem i orden. Det er så hyggeligt en gang imellem at være bare mor og datter. Ingrid er den nemmeste og sødeste lille prinsesse på egen hånd. Jeg lagde gran imens Ingrid klarede alt andet pyntning. Jeg er stadig helt vildt imponeret over hendes arbejde. Synes det er blevet så fint! Hun har helt selv klaret det hele - selv de små prinsesse-engle i skønsom sang.

16 · Stress

Hvis jeg ind imellem bliver ramt af noget der kunne minde om stress, så er der heldigvis sjældent langt til den helende medicin. Medicinen hedder mine børn! Sammen med dem bliver alle former for spirende stress jaget pist væk. Det allermindst stressende i hele verden er at være sammen med mine børn! Jeg er så meget i nuet sammen med dem, at det er helt og aldeles umuligt at være stresset. De er den bedste antistress medicin jeg kender. Den medicin er svær at få nok af.

15 · Forsømt og savnet

Da vi købte juletræ fik vi et bundt pyntegrønt med til Elisabeth - uden beregning! Det var nærmest rørende. Nu hun ikke kunne være med til at vælge årets fineste juletræ, så kunne hun da i hvert fald få sit eget gran. Det ligger stadig ude i haven, for hvornår er det lige man skal nå sådan noget når det bliver mørkt før man får set sig om?

Vi nåede dog lige forbi på vej hjem fra vuggestuen i dag. Bare lige for at se hvordan det hele stod til. Det kunne jeg mærke var rigtig vigtigt for mig. Det er immervæk en rum tid siden jeg sidst. Mine stille mandag morgener med Elisabeth er blevet ædt af arbejde. Det er i grunden forkasteligt og forkert, for hvad er mere vigtigt! Men virkelig virkelig rart at konstatere - med Ingrid i hånden - at det hele ikke så så slemt ud som frygtet. Faktisk så det ud som det plejede, bare med lidt flere blade end normalt. Carl slappede af i bilen med sut og nus mens Ingrid jeg fik fjernet blade - eller retter jeg fik fjernet blade mens Ingrid dansede lidt rundt blandt de andre døde og konstaterede at de var ligesom Elisabeth, bare anderledes. Og det havde hun jo for så vidt så evigt ret i. Bare anderledes. 'Hej hej vi ses på lørdag', sang Ingrid da vi gik! Hun er så sød.

Planen er at vi pynter Elisabeths lille juletræ på lørdag. Hun skal også mærke det er jul. Indtil nu er hun blevet forsømt alt for længe. Jeg har haft for travlt. Og når jeg har det træder hun lige så blidt i baggrunden og lader alt andet fylde og tage den plads der kræves. Men jeg ved også at hun stikker sit lille hoved frem lige om lidt hvis det bliver for meget. Hvis jeg glemmer mig selv og alt der er i virkeligheden er vigtigst. Når hun har været alene for længe, forstår hun at gøre mig opmærksom på det. For det går nemlig ikke i det lange løb. Hun er en del af mig. En del der skal aes på kinden og pusles om. Så på lørdag støver jeg Elisabeths lille julekasse af, putter den og ungerne i klapvognen og sætter kursen mod kirkegården. Jeg trænger til noget Elisabethtid sammen med min familie.

14 · Anton og Bertha

Det er selvfølgelig nok bare et tilfælde, men nogen gange kunne man foranledes til at tro noget andet.

Da Ingrid og Carl var to små tvillingebabyer og stadig lå i min maven, blev de i den lægelige verden, kaldt for tvilling A og tvilling B. Carl var A og Ingrid B. Der blev selvfølgelig ikke refereret til A og B mennesker i gængs forstand, men det skulle man næsten tro, for de er i den grad A og B i gængs forstand. Den morgenfriske tvilling A og den aftenfriske tvilling B. Carl er et energibundt om morgenen. Fuldstændig i sit es. Ingrid sover længe og er en stille langsom vågner. Til gengæld er hun i hopla når vi når hen under aften og har sjældent travlt med at komme i seng.


I dag var Carl træt allerede da vi kom hjem og bad selv om at komme i seng efter aftensmaden. Sov som en sten kl. 7. Ingrid, til gengæld, trallede og dansede rundt indtil hun kom i seng en time efter. Vi har altid forsøgt at give dem samme sengetider, fordi det har været det nemmeste, men det er tydeligvis ikke altid rigtigt for dem. Tænker at det bliver nemmere med de forskudte sengetider jo ældre de bliver.

13 · Det er risengrød!

Årets første OG børnenes første! Det smagte godt. Carl var en nisse på loftet. Ingrid var en nisseprinsesse.  Imens sang vi Nissebandegrødsangen. Så vidt jeg husker var den kun med i det første afsnit, men det afholder ikke børnene i at kunne den! Aner ikke hvordan de gør.

12 · En sand lille kunstnersjæl

Vi nåede ikke pyntningen i går og det var helt forkert i følge Carl. Han har ikke snakket om andet siden. Så idag hentede jeg børnene tidligt, så vi kunne komme hjem og lave om på den manglende julestemning. Julekasserne blev fundet frem fra kælderen og juletræet båret ind. Og så skal jeg da lige love for at vi fik lavet julestemning med pebernødder, nissehuer og julepyntning til den helt store guldmedalje.

Topstjernen kom på som det første efter Carls befalding. Aner ikke hvorfra han har så godt kendskab til udsmykningen af er juletræ, men det har han altså helt på plads. Og så skal jeg ellers lige love for at der blev pyntet! Den dreng må have en lille kunstnersjæl gemt i sig, for sjældent har jeg oplevet en sådan koncentration, ildhu og sans for arbejdet som fra denne 2,5 årige. Faktisk styrrede han slagets gang i en sådan grad at Ingrid på et tidspunkt listede af til den tilstødende sækkestole for at få lidt tv-tid.

11 · Juletræet!

Dagens billede burde naturligvis have været af juletræshentningen i formiddags, men i stedet har jeg valgt det billede hvor Carl fortæller Mormor om juletræet. Og om vores udflugt til Mølleåen for at fodre ænder og svaner, for bagefter at gå gennem skoven op til idrætsforeningen for at finde årets juletræ. Det var en lang samtale og virkelig rørende at overvære. Jeg får stadig tårer i øjnene over at tænke på det. De overvælder mig gang på gang med deres kunnen. De bliver så store mine børn! Jeg ærger mig stadig over at jeg kun fik den sidste lille bitte stump på film. Den havde været fantastisk at gemme! Pyntningen måtte vi desværre springe over, på grund af et andet julearrangement, men kan man ikke også pynte på en mandag? Jeg tror vi forsøger.

10 · Peak Perfomance

Jeg har en baby i maven, proklamerede Ingrid på vej hjem fra dagens barselsbesøg. Det har jeg også, sagde Carl retorisk. Besøget havde helt tydeligt gjort STORT indtryk og Ingrid fortalte meget detaljeret om det hele da vi kom hjem.

Babyer - i Ingrids tilfælde personificeret i hendes dukker - har en stor plads i hendes hjerte (og mave!). Hun er meget tiltrukket af babyer og leger babyer med sine dukker, aer dem over håret, putter dem, trøster dem, skifter deres ble, bærer rundt på dem, kører dem i barnevogn, eller forsøger at få dem til at sove ved at trille barnevognen lige så stille frem og tilbage. Forleden aften havde Kevin oplevet en episode efter puttetid, hvor hun meget længe havde siddet helt stille i sin seng med sin dukke i armene. Han havde undret sig, så hun havde forklaret at hun ventede på at baby skulle falde i søvn ...

9 · Indfanget

Det blev en dag hvor jeg blev mindet om en hel del ting. Blandt andet og nok det allervigtigste ... Eventyret. Fortællingen. Ikke at den ikke dagligt er en del af mit liv. Men sådan rigtig dyb indlevelse som kun et teaterstykke, en film eller en god bog kan. Sådan en dag blev det i dag. Fuld af fortælling. 
Jeg havde en længe tiltrængt fridag i dag og hvor heldig har man lige lov at være at det netop falder sammen med den dag hvor teaterbussen havde valgt at lægge vejen forbi mine børns vuggestue?


Stykket den havde med hed ”Op under jul” og handlede om det røde hus på Kalendervej, med den søde vicevært som sørgede for julestemning og for at præsentere os for alle husets beboere – også nissen på loftet. Det hele krydret med lidt spas og skøn musik. Alt sammen i børnenes tempo. Hele setuppet var så fint. En virkelig stor oplevelse for børnene – og mig! Psst, sig det ikke til nogen, for der jo generelt ikke sådan plads til forældre ...


Indfangelsen fortsatte her til aften hvor jeg ikke kunne slippe og derfor gav mig helt hen til den seneste nyfortolkningen af klassikeren Narnia. Min yndlingsfortælling (den gang som tegnefilm) fra da jeg var barn. Jeg elsker den fortælling, men nok i særlig grad i kraft af at det er en historie der rækker helt tilbage til min barndom, som jeg har set om og om igen og som jeg derfor kan uden ad. Kevin købte hele serien til Ingrid og Carl før de blev født og nåede at læse det meste af bind et for min mave. Lige nu står de og samler støv, men jeg glæder mig helt vildt til at kunne støve dem af og læse højt af denne fantastiske fortælling for dem. Hvordan det ville have været at se filmen i aften uden at mit forudindtagede kendskab, ved jeg af gode grunde ikke, men det er ikke sikkert den havde ramt helt så stærkt. En ting er sikkert – det er så vigtigt at huske at huske på eventyret ... hver dag!

8 · Den smukkeste morgen

Og så vågnede vi lige op til denne himmel. December kan være smuk, selvom den mest af alt virker som meget grå og mørk.

7 · Nissebanden en gang til

Vi var kommet lidt sent hjem grundet gymnastik og derfor blev det hele lidt forrykket - også nattøjsiklædningen. Så da vi havde set nissebanden, proklamerede jeg at nu var det tid til nattøj, brød Carl helt sammen. Tænk at uorden i reglementet kan frembringe en så voldsom sammenbrudsreaktion!! Hold da op, hvor var det helt forkert i følge Carl. Så forkert at han fik os andre overbevist om at vi blev nødt til at se nissebanden MED nattøj på. Så vi måtte lave en replay på computeren. Nu kan vi snart sangene udenad. Ingrid kan i hvert fald! Århhh er det bare det sødseste når hun synger med!

6 · Bilfri

Fri for bil eller fri med bil? Bilen har stået stille siden torsdag morgen, hvor den pludselig bare ikke ville starte. Bare sådan lige pludselig var den helt og aldeles sten død. Så vi måtte tage klapvognen til vuggestue og komme en del for sent fordi den der ekstra tid ikke lige var medkalkuleret i programmet. Det viste sig at være slet ikke så skidt at det ikke var godt for noget.

Først i dag er bilen tilbage i indkørslen og i alt den tid den har været væk, har vi klaret os på gåben og med offentlige busser og tog. På vej hjem fra værkstedet i eftermiddag slog det mig hvor lidt jeg i virkeligheden havde savnet den bil. Det var skønt igen at få den daglige motion som en morgentur til vuggestuen og en eftermiddagstur hjem igen giver. Det var sådan vi gjorde i starten indtil det pludselig blev en vane det der med at tage bilen. Det eneste det kræver er, at vi tager afsted en halv time tidligere om morgenen og iklæder os lidt mere tøj end ellers - især hvis det regner... Men altså i sidste ende faktisk ret godt givet ud synes jeg. Jeg tror sgu at jeg tager klapvognen de næste mange dage også - med forbehold for snestorm og deslige selvfølgelig. For så er den behagelige vane nu ret rar at have.

5 · Lille varm prinsesse

Ingrid var ked og varm da jeg kom for at hente i vuggestuen. Blev kun varmere på turen hjem. Hele aftenen har hun kastet op som en lille varmepude. Det bliver aldrig en sjov oplevelse det der sygdomsnoget.

Ikke lige overskud til billeder i disse dage. Der sker alt for meget af alt muligt andet, til lige at huske på den slags overskuds-ting. Min kalender har haltet lidt, men det har jeg i den grad også, så sådan hænger tingene ofte så fint sammen. Min kalender bliver nok ikke hvad jeg havde forestillet mig. Måske det bliver lige hvad jeg har brug for og måske er det ord, måske er det slet ingenting. Vi får se ...

4 · Søndag

Leverpostej og pasta er nok noget nær Ingrids to yndlingsspiser, så hvorfor ikke tage sig en leverpostejsmad til morgenmad?

Søndagen blev sådan en dag iført nattøj (og tiara for nogens vedkommende ...) hele dagen. Allerhelst kunne mine ømme feberdvaske krop godt have klaret en sofa og et uldent tæppe på langs, men den slags er ønsketænkning man må gemme til senere tider. For når man er moren til to børn med duracell i numsen og en mand med en jobaftale andet steds, så præsenterer man overmenneskelige kræfter. Vildt at man kan. Bare skønt at børnene var med på at sove to timers middagslur. Jeg sov i den grad med!

3 · Nisser nisser nisser

Her der og alle vegne. Storcenterets nisselandskab (igen igen igen) i formiddags. Julemanden på besøg. Senere faldt jeg over kassen med nisser i kælderen. Ingrid blev så forelsket at hun måtte have en af nissepigerne med i seng. Nissebanden i fjernsynet inden sengetid. Carl kan allerede synge temasangen. Der bliver nisset igennem herhjemme og det er i grunden rigtig hyggeligt. Billedet handler om en lille kusineoverraskelse som ryger afsted med posten i morgen. Ingen nisser, kun hjerter og masser af kærlighed.

Børnene har fuld fart på. De forstår at holde en til ilden. Jeg selv holder skansen og lige med nød og næppe hovedet ovenvande. Synes altså den der forkølelse ikke rigtig vil slippe, men nærmest bølger op og ned i et væk. Denne weekend var tiltrængt. Lad os se hvor lidt jeg formår at lave i morgen. Håber det bliver lidt. Ikke af min gode vilje, men jeg trænger!

2 · Hjerter af honning, dem kan man købe ...

... men for penge kan du ikke købe mit!

Emmerys fristede med honninghjerter. Jeg tænke de passede perfekt til dagen i dag. Det er nemlig en helt særlig dag, som har betydet at mobilen har været inden for rækkevide uafbrudt. Der bliver kigget langt efter den besked, som forhåbentlig meget snart tikker ind med godt nyt fra fødegangen. I disse timer er en lille pige på vej ud til sin mor og far som spændt venter på at blive en rigtig lille familie. Jeg er nok noget nær lige så spændt. Starten på livet for et lille nyt menneske er og bliver en fantastisk og helt igennem altoverskyggende oplevelse. Nok lige et tak større når man selv har været der.

1 · Julekalenderstart

Bilen strejkede her til morgen, så vi måtte finde klapvognen frem. Men intet er vel så skidt at det ikke er godt for noget. Sådan en morgentur på gåben til vuggestuen er slet ikke så værst. Jeg skal bare lige huske at sætte vækkeuret en halv time tidligere de kommende dage.

Og så startede julekalenderen med nisserne i Grønland i dag og børnene var overraskende meget på. Det var så skønt at få lov at børnejule med et barn på hver side. Håber de gider mig og nisserne resten af december. Jeg gider i hvert fald godt!