Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

torsdag den 5. september 2013

Frejas fødselsdagsgave

Freja blev jo 2 i slutningen af Juli. Hun fik rigtig mange dejlige gaver fra familien. Men jeg har slet ikke fået vist jer den gave hun fik fra os!

Jeg havde i noget tid gået og spekuleret over hvad vi skulle give hende. Det er ærlig talt lidt svært, når man er pige nr. 2 og vi allerede har mange legesager i hjemmet!

Så en dag slog det mig, at hun nu måtte være stor nok til at få sin egen hjemmesyede dukke, ligesom den dukke jeg havde lavet til Nanna.

Denne gang valgte jeg dog at fastsy arme og ben i kroppens syninger!

Jeg har taget udgangspunkt i tusindfryd dukkerne, men lavet lidt ændringer undervejs.










søndag den 11. august 2013

Freja 2 år

Freja blev 2 år, den sidste uge af vores sommerferie.... det skulle selvfølgelig fejres med bravour, da hun "næsten" blev snydt sidste år, grundet flytning.

Vi havde bakset campingvognen ind i haven, dækket op i forteltet, bestilt lækkert vejr, blandet salater og sørget for kød til grillen.

Vi og særdeles Freja havde en rigtig dejlig dag med hyggeligt selvskab. Fødselaren blev begavet med rigtig mange fine ting, primært legesager.

Næste år, vil vi, hvis vejret tillader det, holde hendes fødselsdag på en rigtig campingplads et sted i Danmark....




Der samles og leges med gaver...bord og briotogbane

Vandleg i haven, der bliver sprøjtet med den nye vandtank til traktoren, Swing car'en var også en gave

tirsdag den 7. maj 2013

Fine børn.....

Ja det er i hvertflad hvad jeg synes de skulle være til bedstemors 70 års fødselsdagsfest. Der blev målt og farvekoordineret, så de kunne matche hinanden....
Pigerne var hver især iført kjole som denne Johan blev beriget med en lille butterfly på bodyen, med manchet og skjorteflip, fundet på bud hos hogm...perfket, nye bukser og en lille strikket vest.

Mønstret på bukserne er fundet i et ottobre blad, og bestemt ikke sidste gang jeg benytter det! Vesten er fra "all you knit is love". sød lille sag og egentlig let at strikke, hvis det ikke var fordi den drillede mig et utal af gange undervejs med tabte masker og så'n. Desværre synes jeg så bare ikke den holdt faconen særlig godt til sådan en lille gut, der skal holdes og bæres en hel masse!
















mandag den 6. maj 2013

hu hej hvor det går...

Tiden den drøner afsted. Aktiviteten herinde har været lidt sløj.... men det er absolut ikke karakteristisk for tilstanden generelt. Symaskinerne har været rødglødende, og strikkepindene slidt kortere. Alle fristunder er blevet tilbragt på at sy og strikke, da der var MANGE projekter der skulle udføres.
Først på listen, var tøj til min seje niece som blev 9 forrige weekend.
Der blev hevet stof og sager frem fra gemmerne og mønstre bliv tegnet af og ændret.
Resultatet blev 2 par bløde bukser, en sommerkjole og en top.... alt i blå farver.
Hun blev heldigvis stjerneglad for det hele... hvilket jo altid er lidt spændende når man kaster sig over hjemmelavede fødselsdagsgaver.

Mønstret på bukserne er fra Ottobre design, gjort lidt længere i livet, så de har fået lidt løs numse oprindeligt ville jeg have lavet "Chris-bukserne, men mønsteret er druknet et eller andet sted i mine sager. Mønstret på kjolen er samme mønster som vist i forrige indlæg. forstørret til en str. 10 år! Toppen er efter et mønster fra symagasinet...og meget let at gå til!
Denim stoffet, er lækker tyk jersey fra stof2000 med nogle år på hylden i skabet.
Batik stofferne er fra stof og stil. Den ensfarvede jersey er fra en lokal stofbiks!



















mandag den 18. marts 2013

Jagten på Rapunzel

Da Nanna så denne kjole som jeg havde syet til en anden lille pige i familien. mente hun straks at det var Rapunzel. Derfor besluttede jeg dengang at min søde Nanna skulle begaves med en ægte Rapunzelkjole og dukke på hendes fødselsdag.

Kjolen var en smal sag, de fleste materialer havde jeg i forvejen. Dukkken var straks en anden sag! moderen synes hun skulle have en helt bestemt model, det krævede grundig research og surfen rundt på nettet. og efter en enkel fejlleverance (som dog heldigvis kunne returneres uden beregning) lykkedes det endeligt at finde den rigtige med bøjelige knæled og ekstra hår, endda på bud!


En glad fødselar i kjolen og med hele 2 rapunzeldukker, da hum også fik en af faster og hendes familie.
Kjolen for i lige her uden indhold, men til gengæld med festpletter.

mandag den 11. marts 2013

Festforberedelser

Kreativitet er der nok af i disse dage... de står bare i fødselsdagstegn. Fredag holder vi fødselsdag for børnene i Nannas børnehave og lørdag formiddag kommer familien og fejrer Nanna og Henriks fælles fødselsdag.
Der er mad der skal løbes ind, mad der skal forberedes, pynt der skal kreeres samt gaver der skal laves færdige.
Så indtil videre må i nøje smed glimt af forberedelserne.

 


søndag den 24. februar 2013

Fødselsdagsinvitationer

Vi har dobbelt fødselsdag her i huset. Nanna bliv faderens bedste gave nogensinde... i den anledning inviterer vi jo derfor hvert år til dobbelt fest for familien.
de sidste par år, har vi ikke rigtig gjort noget ud af invitationen, det har bare været pr. sms eller telefonopringning.
I år synes jeg der skulle ske noget andet. Lige præcis hvad, vidste jeg ikke rigtig. Jeg kiggede meget på Pinterest, men synes heller ikke her, jeg rigtig stødte på det perfekte bud. Altså jeg fandt rigtig mange fine ting, bevares, men vurdere at de enten tog for lang tid at lave, eller var for tematiske...
En tur i den lokale Tiger butik, løste dog mit problem.
Jeg synes det blev en rigtig fin løsning, hvor Nanna har fået lov til at sætte sit eget præg på invitationerne. (selvom det var svært nok at holde hende til ilden bare ved de 6 hun skulle lave!)

De eneste materialer det krævede, var tusser, kuverter og lidt lir i form af flag og masking tape.