Nå, lad mig starte fra begyndelsen.... Og også lidt før! Ganske kort!
Mandag d. 29/10 havde jeg et forvarsel med plukkeveer, med rimelige intervaller, begyndende om eftermiddagen, og fortsættelse halvt ud på natten! Vi troede begge at tiden var kommet, og havde både kontaktet fødegangen, og svigermor var kommet for,at være hos pigerne.... "Veerne" fortog sig imidlertid midt på natten, og næste dag, var der bare en lille murren!
Torsdag d. 1/11 38 fulde uger! var jeg til jordemoder, hun kunne konstatere at jeg var 3 cm åben, men det var ikke noget hun tog så tungt, da det kan være ganske normalt for en 3 gangs fødende så langt i graviditeten, så jeg var fortrøstningsfuld!
I weekenden d.3-4/11 havde jeg meldt mig til workshop med Line i Århus, og glædede mig helt vildt, blandt andet til en weekend kun for mor, men også til at lære en masse nyt! Samtidig vidste jeg jo godt, at med 2 for tidlige fødsler i bagagen, kunne det ske når som helst denne gang!
Og det var da lige hvad det gjorde.... Fredag eftermiddag var jeg kørt hjem til mine forældre lidt nord for Århus, for at overnatte der i weekenden!
Kl. 2.15 natten til lørdag vågner jeg med et sæt.... Vandet er gået! Jeg ringer til fødegangen, og efter lidt snakken frem og tilbage, bliver jordemoderen og jeg enige om at jeg hellere måtte komme køre vestpå (Herning sygehus) med det samme, her er der kun en murren i undlivet. Jeg vækker min far, og lidt i 3 kører vi, mig i vores bil, og ham bagved i hans bil. Veerne bliver hurtigt hyppigere og hyppigere og lidt kraftigere... I Silkeborg må jeg give op, og beder om at komme op at køre med min far! Kort tid efter er vi på motorvejen.... Og så gik det rigtig stærkt....både med veer og kørehastigheden.... Vi bliver simpelthen stoppet af politiet ved Ikast! Min far har jo sat farten op, som han kunne se og høre på mig, at fødslen var ved at være tæt på.... "Vi skal nok nå det" sagde han flere gange.
"Du må ikke stoppe nu" skriger jeg midt i en ve..... Men det bliver han jo selvsagt nødt til, han får dog hurtigt forklaret politiet situation... Og i stedet for at give min far bøde og klip i kørekortet, beslutter de at eskortere os til sygehuset.
Der går dog under 1 minut, så kommer presseveerne, og jeg beder om at komme om bagi at ligge (bilen er en VW Touran på gule plader). Kort tid efter støder endnu en politibil til eskorten, så de på skift kan holde alt andet trafik tilbage i lyskrydsene vi skal passere. Dette kan jeg ikke selv se, men fået fortalt af min far, jeg har ej heller noget begreb om hvor langt tid det tog at komme igennem Herning til sygehuset!
Jeg havde kun lige fået krænget mine bukser ned om bagdelen, så jeg selv kunne føle med med hånden! Jeg prøvede i noget tid at modarbejde pressetrangen, men det er skisme svært! Og som vi kører, med opbremsninger og sving, kan jeg mærker lillebror bevæge sig ud og ind....ret ubehageligt faktisk!
Først stopper vi på den "rigtige" p-plads. Men døren er låst... En politimand hopper ind i bilen og guider min far til akutmodtagelsen. Og i det vi kører op ad indkørslen og ind i garagen kan jeg ikke holde igen længere! "Nu komner han" siger jeg... Og det gjorde han så, glidende ligeså stille ud!
Under 1 minut efter, var der sygeplejersker der kunne tage ham og svøbe ham.... Jeg kunne nemlig ikke selv få ham op til mig, grundet den stilling jeg lå i!
lækkerlasen få timer gammel
