Silkeblød luksus

Se nu lige hvad posten har bragt...

200 gr. af den blødeste, blankeste luksus i mine yndlingsfarver.

Det er Bente fra Rokkeriget der har spundet dette fantastiske garn af Kathe Lewis' smukke håndfarvede morbærsilke specielt til mig.

Det passer fint til mine to glasskåle,  fra hhv. Glasblæseriet i Svendborg og Glassmedjen i Hundested.

Her tælles på knapper, for nu skal jeg beslutte mig for et strikkeprojekt der virkelig vil lade garnet komme til sin ret...

Svært, ik'?

Stop spild af ... hvad som helst!

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke gerne smider noget ud. Brugt gavepapir og ditto bånd finder gerne asyl hos mig, selvom jeg ikke synes jeg er specielt gammeljomfrunalsk eller vil gå så vidt som til at kalde mig en OCD-ramt kompulsiv hamstrer.

Forleden var der, i webstrikkernes forum, et spørsmål om hvordan man brugte sine garnrester. Det var der mange fornuftige og nyttige svar på, men her er jeg i nogens øjne måske gået over stregen, for intet af mit garn slipper ud over matriklens grænser, medmindre andre kan have glæde af det.

Selv stumper og afklip fra montering bliver brugt igen - som fyld.
Mit syltetøjsglas her bliver derfor fyldt med arkæologiske lag af det der er produceret, indtil jeg får brug for det - og der kan være rigtig mange garnstumper stoppet ned i sådan et literglas.

F.eks er min lille strikkede gris fyldt med den slags garnender - det virker fortræffeligt. Og det giver en god fornemmelse i maven (i al fald min) når intet går til spilde.

Er nogen af jer andre ramt af den slags behov for lettere ekstremt genbrug?
Og hvad genbruger I i så fald?

Fødselsdagsbegavet

Min strikkegruppe har begavet mig en en masse lækre sager. Noro Silk Garden til en halsting, det blødeste lilla mohairgarn, en Rasmilla-opskrift på en hættetrøje til Vilfred og to brødforme som jeg har savnet længe. Jeg fik også garn og opskrift på en vest med falske snoninger til mig selv, også fra Rasmilla.

Det trækker gevaldigt i strikkepindene for at komme i gang med det nye garn, men jeg må vist se at få sluttet noget af det der ligger i strikkekurven først. Det er det der hedder behovsudskydelse og kan man klare det, er man en 'voksen og velkontrolleret person'.

DET er jeg; ALT for velkontrolleret...

Måske skal jeg bare prøve at følge mine behov for en gangs skyld?

Men hvad så med forventningens glæde? Den er jo også vældig rar.

Hmmm...

Nå, men brødformene kommer i al fald i brug i weekenden, for vi mangler brød.

Bytte bytte købmand...

Maria i Stockholm eftersøgte en kartemaskine på sin blog.

Jeg havde en kartemaskine stående, som ikke havde været brugt siden kollektivet var ejere af en lille flok gotlandske pelsfår, først i firserne.

Ingen havde vist interesse for den, selvom jeg havde forhørt mig rundt omkring, så jeg greb chancen og spurgte om Maria måske var interesseret i at få min ældre Louët-model... Det var hun - og til alt held skulle hun til København her i november for at deltage i en af Annette Danielsens workshops.

I onsdags blev kassen så pakket ind, så den kunne klare en flyvetur, og afleveret på hendes hotel.

Og tænk, i receptionen havde hun lagt en pakke til mig med det fineste håndmalede strømpegarn af egen produktion!

Nu er jeg dobbelt glad; kartemaskinen har fundet et godt hjem og vil blive brugt til det den er beregnet til - og jeg har lækkert garn som jeg kan hygge mig med. Det grønne ender som strømper til husbonden (der elsker grønt), for hans hjælp med at fragte frem og tilbage.

Endnu engang har blogverdenen vist hvad den kan. Tak, Maria :-)

PS: Billedet af garnet er taget med mit nye Lumix i kunstigt lys (og ikke særlig meget af det) og er ikke behandlet digitalt - det er da helt ok, ikke? Jeg tror det bliver et godt bekendtskab :-)

Glimt fra Hobro #3

Burde vist hedde 'Godt fra Hobro', for jeg fik selvfølgelig soldet lidt  ;-)

Allerede på vejen til Hobro benyttede vi lejligheden til at besøge Fandango i Århus. Der har jeg ikke været før, men har læst en del om butikken hos de østjyske bloggere. Det er en dejlig butik, som fristede med mange lækre garner.

Jeg holdt mig dog til et enkelt bundt Malabrigo Lace i den smukke farve Indigo (det ses desværre ikke så godt på skærmen), en flaske Eucalan Uldvask og en (muligvis) smart dims til at holde garnet adskilt, når jeg stikker flerfarvestrik - det er da et forsøg værd..

På selve festivalen 'faldt' jeg over Ellens lækre garn (altså Ellen med Strikkegarnet.dk ;-) og efter lidt betænkningstid to (og kun to) bundter garn: Et bundt lilla Unisono med diskret nuanceskift og et bundt mørk grågrøn Filisilk, der er blødt som en barnenumse.

Unisonoen ender nok i et Hitchhiker (som jeg så første gang på festivalen) - et nemt og alligevel lidt anderledes tørklæde. Filisilken venter på et passende projekt, måske bliver det sjalet fra den medfølgende opskrift..?


Nåeh ja, så var der også den anden Ellens silkegarn som hun netop havde erhvervet. Efter gentagne opfordringer slap karakterstyrken op og jeg købte to af hendes fem bundter formedelst 10 kr., ialt!
Tak, Ellen :-)   Ellen regner vist med at jeg strikker et Nessie af det i løbet af nul komma fem...

Lørdag, på turen til Hobro, gik vi i 'Se giraffen' - en meget appetitlig butik der ligger lige overfor kirken.

Som I kan måske kan se var vi ikke de eneste festivalgæster der fandt dertil.

Der var også garn, men jeg faldt for de smukke knapsmykker fra Knapart.dk.

Jeg fandt et sæt med ørenringe i tre forskellige farver der kunne bruges på skift med de samme ørestikkere.

Og så forelskede jeg mig i et armbånd i mine yndlingsfarver (det ses ikke på billedet), men da jeg aldrig går med armbånd, spurgte jeg om det kunne ændres til et halsbånd? Det var helt ok og et par dage efter at jeg kom hjem, modtog jeg en pakke med en perfekt halskæde. Fornem service ;-)

Der blev også købt et par af Ruth Sørensens opskrifter:

Huer, barnevest og voksenvest. Jeg er vild med hendes diagonale strik og tror de bliver sjove at strikke.

Hvad søren er det her så?

Jeg havde jo helt glemt pakkelegen lørdag aften - her er mit rov. Ene lækre garner som jeg endnu ikke har lagt planer for.

Måske bliver der en halsting af det midterste rødviolette/rosa garn, der er en lækker silke/merinould blanding.



Så er der vist heller ikke mere i den indkøbspose!

En tur i Bamse-Paradis - efter garn

I forbindelse med mit 25-års jubilæum i oktober, fik jeg et gavekort til Paradisets Bamser i Slangerup, som bl.m.a. sælger lækre garner fra Isager, Rowan m.m. samt strikkekits fra Høxbro og Seyfarth. I går lykkedes det omsider at få besøgt butikken sammen med min mor, som også havde brug for lidt garn.

Butikken er sprængfyldt med alskens ting og sager til (hovedsageligt) kvinder med flittige hænder. Slaraffenland for patchworkere, bamsomaner m.m.fl. som kan bruge timer på at ose for fristelserne er mange.

Det kit jeg var ude efter, Nomadevesten af Christel Seyfarth, havde de ikke hjemme, men kortet fik alligevel ben at gå på.

Jeg købte garn til et lækkert mønsterstrikket sjal i to bløde grå nuancer fra Järbo garn, to af de gode Clover hæklenåle (en absolut nødvendighed, da håndtaget på min gamle håbløse udgave, hvor nålen var løs, endelig knækkede ;-) og så smuttede der to nøgler af Isagers dyre Alpaca 1 i en smuk, lys grågrøn med. Jeg regner med det ender i et Camomille-sjal.

Min mor faldt for en smuk blå udgave af Rowans Felted Tweed, som skal blive en cardigan til hende selv: Oriel af Kim Hargreaves (se den på Ravelry)

Jeg så også denne skønne taske fra italienske Mywalit, som jeg desværre ikke havde råd til. Jeg har en tegnebog fra samme firma som jeg er rigtig glad for, jeg elsker de glade farver og kvaliteten er som den skal være.

Tasken er perfekt i størrelsen, den kan rumme min bærbare og har flere gode rum til alt mit habengut; OG så kan den slænges over skulderen - et must for mig. Men den må komme på ønskesedlen i første omgang!

Garngrådighed og uldgalskab

Ja, intet mindre. Den tilbageholdenhed omkring garnkøb jeg tidligere har pralet af på denne blog er nu helt og aldeles forsvundet. Onsdagens strikkecafé hos Charlotte resulterede i fire bundter Gotlandsk Pelsuld, to blå og to vinrøde, med ideer til nye projekter.

Samtidig havde jeg aftalt med Kirsten fra strikkecaféen, at vi skulle slå os sammen om et indkøb fra Garnudsalg.dk, så vi lige akkurat kunne nå grænsen for at få fri porto. Men allerede torsdag var vi blevet så inspirerede, at vi begge uden problemer kunne 'fylde ordren op' og dermed hver for sig kvalificere os til den frie porto...

Ergo er der (endnu en gang) bestilt garn hos hr. Weller for et urimeligt beløb.

Hvad skal det dog ikke ende med?

Opformering af UFO'er, så jeg endelig bliver en 'rigtig' strikker?

Ja, noget kunne tyde på det, da projekterne står i kø, efter nogle strikkeløse dage ovenpå julen. Jeg flakker, har mange ideer (og selvsagt masser af garn), så nu skal jeg bare tage nogle beslutninger - og nej, det er, med skam at melde, ikke en af mine mest fremtrædende evner...

Garnpakken er landet

Postbudet kom med den dejligste pakke idag.

Det var garnet + opskriften fra Rasmilla, som Sanne gav mig i bytte for hønsestrikkebøgerne. Garnet er en meleret jeansblå, der vil passe fint til min yndlingsbeklædning, cowboybukser. Hmm, måske har nogen efterhånden regnet ud at blåt er en af mine yndlingsfarver...

I den fint emballerede pakke var der også gemt en lille overraskelse - lidt sødt. Sanne havde oven i købet husket at sende mig de to manglende garnprøver, til det farvekort, som jeg købte på Strikkefestivalen.

Nu skal jeg bare ha' afsluttet et par andre hyggelige strikkeprojekter, så går jeg i gang...

Stashing... and stashing... and...

Ravelry er et fantastisk værktøj for en strikkeglad bibliotekar, så er det sagt.
Her kan der organiseres og struktureres til den store guldmedalje, for i denne velordnede strikke-community, kan du bl.a. gemme oplysninger om, og billeder af, alle dine strikkeprojekter, bøger, garner osv.

Så nu har jeg lagerført (stashet) garn 'på den virtuelle måde'. Et temmeligt unødvendigt, men også temmeligt sjovt weekend-projekt (hver sin lyst, vil en del af mine mindre strukturerede venner nok sige - eller bare ryste på hovedet og himle med øjnene).

Jeg er lykkelig for at Ravelry har så fine søgemuligheder, for ihh, hvor er der meget garn. Jeg blev slet ikke færdig - og det er kun strikkegarnet jeg har haft fat i, der er mindst lige så meget vævegarn. Det meste af det har ligget i årevis og ventet på bedre tider og er nu omsider kommet til ære og værdighed.

En (behagelig) sidegevinst fik jeg med i købet, for da der både skulle tages billeder og noteres fra banderolerne, så blev garnet også ordnet i virkeligheden.

Næste projekt er at få brugt garnet til noget fornuftigt, men jeg er sikker på at det overblik og de muligheder jeg nu har fået, vil hjælpe gevaldigt på sagen.

En hemmelighed...

Nej, for nu er det ikke hemmeligt mere: Jeg skal være farmor til mit første barnebarn!

Helt fantastisk og meget, meget spændende.

Derfor har jeg hjemlånt SAMTLIGE bøger med babystrik, som jeg har kunnet opdrive på biblioteket og er allerede gået i gang med flere nye små strikkeprojekter.

På loftet fandt jeg (burde have anet det, med mine gemme-gener) tre bundter garn fra Århus-butikken Askeladen. Garnet er indkøbt for præcis 29 år siden, da jeg ventede mit første barn - den vordende far. Jeg har strikket undertrøjer m.m. til begge mine børn (og til mig selv) i de dejlige garner. Og nu strikker jeg af selvsamme garn til sønnens førstefødte. Det er da sjovt...

Askeladen førte, og fører stadigvæk, merino-lammeuld og silke-uld uden spindeolier m.m., som er god til små børns sarte hud.

Det var også her de 'opfandt' lanolingarnet, som jeg strikkede fantastiske blebukser af til stofbleerne, for at undgå papirbleer og plastsnipper. Du kan læse historien om Askeladen her.

Jeg ved at både søn og svigerdatter sætter stor pris på rene materialer, så det glæder, af flere grunde, mit øko-hjerte at kunne 'gen'bruge dette garn, til det lille nye vidunder.

Kamera-kriser

Ikke så snart, jeg har besluttet at lægge billeder af noget af det seneste halve års strikkeri på bloggen, før jeg er kamera-løs. Eller rettere kamera-ram-løs. I løbet af et halvt år er to store ramkort gået al kødets gang. Første kort åd sig selv samt, oh skræk og rædsel, billederne fra min datters bryllup! Denne gang er billederne reddet - men de var selvfølgelig heller ikke uerstattelige... :-(

Jeg havde et par gamle projekter liggende, som jeg startede med at færdiggøre. Det ene var en sommertoppen *Corsage' fra Marianne Isagers 'Strik a la carte', som nok har ligget brak en fire-fem år. Den er strikket i et jeans-blåt bomuldsgarn som jeg har ligget inde med siden en gang i 80'erne, så nu skulle det altså 'ud af verden'. Det gav kønne blå fingre, men efter en tur i eddikevand håber jeg at sommeren kan nydes helt uden afsmitning!

Det andet projekt var et sjal til min datter, strikket i Dansk Pelsuld. Garn og opskrift er fra Butik Strik i Hillerød: Nordisk sjal. Jeg har tidligere strikket et tilsvarende til mig selv, som hun havde kigget langt efter Nu fik jeg omsider fundet garnet frem og blev færdig til hendes fødselsdag. Jeg har valgt at lave sjalerne ensfarvede.

Men altså - billederne må i have tilgode.

Efter at have tilbragt skærtorsdag i familiens skød med den årlige påskefrokost, drager min mand og jeg i morgen til  Ordrup Næs for at holde påskeferie. Her er der masser af ro og fred og den dejligste natur. Og strikketøjet kommer selvfølgelig med...

En ny start

Gennem hele mit voksenliv har jeg leget med tekstiler i en eller anden form - og samtidig haft en stor interesse for mad og madlavning. De senere år har mit arbejde som bibliotekar, et job jeg elsker, dog fyldt rigtig meget og tiden til nørkle-udfoldelser har været beskeden.
I efteråret 2009 blev jeg desværre deltidssygemeldt (ak-ja, ramt af tidens svøbe - stress) med strenge ordrer om 'ro og regelmæssighed' (renligheden blev ikke nævnt). Det vil sige hvile, motion, fordybelse, hvile, motion, afslapning...
Det var mildt sagt svært. Jeg var både rastløs og nedtrykt, kunne ikke finde ro nogen steder, ikke sidde stille. Jeg gik i gang med at sylte, bage brød osv. men glassene slap op og fryseren blev fuld. Jeg har en dejlig stor væv, som burde motioneres, men kunne slet ikke overskue at gå i gang med så omfattende projekter.
I stedet fandt jeg nogle gamle kludestrimler (indrømmet, jeg er SAMLER) frem og fik hæklet et lille, cirkelrundt tæppe, vi har savnet længe. Vores kurv til brænde, der har det med at sætte grimme, sorte streger på gulvet, skulle have noget at stå på. Det blev startskuddet til et fornyet bekendtskab med mine gamle venner - garnerne.