![]() |
| Flyttebur med bøger i 3 lag |
![]() |
| Mange bøger blev pakket i flyttekasser |
Men mens jeg har ligget brak herhjemme har mine myreflittige kolleger pakket ned, flyttet, pakket ud igen, rykket rundt, samlet møbler, smidt ud, indrettet og meget andet.
Så nu har vi fået et fantastisk flot og imponerende bibliotek i det gamle rådhus.
![]() |
| Lige bag i'et sidder jeg, når jeg har udlånsvagt |
Lørdag var der indvielse og der var MANGE mennesker! Der var fine taler, snoreklipning, mad og drikke, forårsgrønne balloner og varme popcorn. Brødrene Mads Westfall og Tue West leverede musikken og Martin og Ketil stablede et forrygende videnskabs-børneshow på benene.
I dag åbnede vi for alvor. Jeg havde eftermiddagsvagt men nåede at tage lidt billeder inden.
Jeg tror det bliver et skønt sted at arbejde og det ser ud til at langt de fleste borgere er enige om, at det nye bibliotek er en stor gevinst for byen, på trods af den skepsis ideen om flytningen oprindelig blev mødt med.
Tillykke til Hundested og til Halsnæs kommune - kommer du forbi, så kig endelig ind :-)
![]() |
| Fine nye udstillingsmøbler i de lyse rum |
![]() |
| Et kig til biblioteksrummet fra trappen til 1.sal |
![]() |
| På 1. sal er der bl.a. læsesal, lokalhistorisk arkiv og borgerservice |





