Viser opslag med etiketten fly. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fly. Vis alle opslag

Flyvende

mandag den 1. oktober 2012


DANGER - KEEP AWAY! Nej det var lige modsat idag... min brors arbejdsplads havde 10 års jubilæum og holdt derfor åbent hus. Så det gav mig chancen for at komme tæt på noget der kan flyve igen ;)

Jeg eeeelsker flyvemaskiner af alle arter og dermed også helikoptere. Min bror har i mange år arbejdet på Flyvestations Skrydstrup, hvor han har været både flymekaniker og klarmelder m.m.

Men nu arbejder han hos DanCopter A/S. De flyver blandt andet folk til at fra vores boreplatforme.


De har pt. 10  helikoptere i deres flåde og så vidt jeg husker 4 mere på bestilling. Denne ovenover, ligner en delfin, hvis du spørger mig ;) Den hedder vist også noget med dolphin.

Eller nærmere: AW 139. Den kan rumme 2 besætningsmedlemmer og 12 passagerer. Og den kan flyve 167 kmt. Vild lille ting :) Og iiihhh hvor gad jeg godt have været med på en flyvetur i den.
Det var desværre ikke på tapetet idag - så jeg måtte "nøjes" med at kigge på de stillestående maskiner.


Hvis man lider af flyskræk, kan mån måske ikke lige se det sjove i at der på hvert sæde ligger et nr af Safety News ;)


Se også bare lige alt den teknik der er proppet ind på meget lidt plads! Jeg tror der er over 500 knapper derinde. Tænk hvis man pludselig ikke kunne huske hvilken der sænker landingsstellet? ;)

Nogen af jer sidder nok også ryster på hovedet af mig lige nu - eller også har i for længst bladret væk og tænkt "Booooring"!! ;) Men jeg er altså facineret af at 5 rotorblade med en diameter på omkring 10-12 meter, der hænger slapt ned og blafrer i en alm. vind på en regnvejrsdag, kan løfte SÅ mange kg maskine med 14 mennesker indeni :)


Men min bror flyver ikke rundt i disse 5 vingede jernfugle. Han sidder som Engineer og jonglerer med tal og logbøger og render rundt på virksomheden og ordner dette og hint. Jeg vil ikke gøre mig klog på præcist hvad han laver - men han knokler, det ved jeg da ;)

Når han altså ikke lige viser mine forældre og mig rundt på stedet:


Her sidder jeg inde i en af helikopterne ude på pladsen, mens min bror og far snakker tekniske detaljer. Min far har også engang været på Flyvestation Skrydstrup - så når de er sammen foran en maskine, så går der altså lidt teknik i den ;) Mor og jeg render mest rundt og kommer med (måske) amatør kommentarer som: Nææ den er godt nok stor den helikopter. Og kunne more os stort over at passagerer og piloter bliver forkælet med madpakker, når de flyver hjem fra boreplatformen, trods en flyvetid på en lille times tid ;)


Her sidder jeg på samme sted, som på billedet lige før. Der er da goood plads indeni sådan en fætter :) Og nogen solide hørebøffer til alle passagerer.... i en smart modegul farve ;)


Den maskine jeg sad indeni, er en EC 225 LP, der kan rumme 2 besætningsmedlemmer og 19 passagerer! Ikke så lidt endda :)

Da vi havde stået og kigget lidt på den, rørt lidt ved de ting der ikke stod "forbudt" på, blev det for koldt og vi trak ind igen. Der var nemlig en fin buffet, samt jazz orkester til at underholde.

Og mens vi stod derinde og snakkede, kørte de helikopteren ind til tjek, inden næste flyvetur.


Det gav lige chancen for at se maskinen fra en lidt anden vinkel. Eller med alle luger og kamre åbne. Er du sviller der er meget teknik gemt indeni sådan een. Og ikke mindre end 6-8 mand gik igang med den på een gang.


Men hvis man lige kravler op og kigger ind i hjertet på sådan et maskineri, så er der virkelig også en del at holde styr på :) Og det første der slår mig er hvor pinligt rent der er indeni sådan een. Det er skisme ikke helt som når jeg åbner motorhjelmen på Frk. Evigglad ;) 


Men alting, også helikoptere, har en ende.... Så vi fik set det vi ville og fik hovedet fyldt med teknik, tal og info :) Det var rart at se hvor min bror tilbringer mange timer af sine dage. Og ikke mindst at komme tæt på flyvende maskiner igen. UHA hvis jeg havde pengene, så tog jeg flycertifikat og fløj rundt så tit jeg kunne!!


Familiedag på Fighter Wing Skrydstrup

lørdag den 4. september 2010

Redning
Jeg har været til familiedag på Flyvestation Skrydstrup idag, hvor min bror arbejder. Og alt med F16 og store helikoptere SKAL bare ses ;) Og ikke mindst høres.

Idag var det dog med "ondt i håret". Jeg er ikke ret tit ude og få lidt at drikke, så sådan en tøseweekend med lidt ekstra til ganen, sætter sine spor ;) Jeg stod op, efter kun 3 timers søvn, fik en tør toast og et glas vand... det var ligesom det eneste der lige tiltalte! Og ikke længe efter det, kom hovedpinen og den generelle slattenhed. Men så kan man lære det!!!

F16 med den nye bemaling
Men dagen blev nu super alligevel. Der var larm til øregangene, vind i håret og gåsehud på armene, og ikke mindst adrenalin i kroppen. Så er det som det skal være! :) Uh hvor jeg stadig drømmer om flycertificat.

Wrooom
Ja nu er det så ikke lige disse F16 jeg nogensinde kommer til at flyve i....desværre kan man næsten sige. Det kunne nu være lidt fedt at prøve. Nej jeg drømmer om enten en lille enmotors, eller svævefly. Mon ikke det lykkes en dag?

Giganternes leg
Om ikke andet har jeg fået fyldt lidt på idag, af lyd og flotte syn. Jeg er til satdighed imponeret af de flys smidighed i luften. Og det at de kan flyve ualmindeligt langsomt og ditto hurtigt.

De gamle travere
Som altid, var de gamle fly også i luften. De har en helt karakteristisk lyd og jeg er helt vild med dem :) Desværre var vejret idag, fototeknisk, noget af en udfordring. Lyset skiftede konstant pga. store skyer og de rette indstillinger er super vigtige, når noget bevæger sig så hurtigt som flyene gør.

Samtidig var der længere ud til F16 flyene, under opvisningen idag, end der er ved de store jubilæums shows osv.

Men fik da nogen få hæderlige fotos. Hvis du vil vide lidt mere!

Fandt lige...

tirsdag den 8. juni 2010

Jeg fandt lige et par hæderlige fotos mere fra igår :) Som altid, efter et eller andet godt show, sidder jeg og kigger fotos igennem og oplever igen....

Du kender det måske selv... om det så er fra et quilte festival, strikke komsammen eller noget helt tredje....

Skal vi ikke snart afsted igen? hva hva hva?! :) Jeg ved nu, at næste show bliver i Aalborg.... det bliver en lang køretur... men jeg gør det gerne !!!

*breder armene ud og laver brrrrr-flyverlyde og flyver i seng* Godnat derude!



Danish Air Show 2010

mandag den 7. juni 2010

Idag var der flyshow på Flyvestation Skrydstrup. Mange af jer har nok set det i medierne.... pga. den voldsomme pres på vejene dernede ;) Personligt slap vi for kø, indtil vi praktisk talt holdt på Flyvestation Skrydstrups område. Så vi klager ikke!! Vi tog ganske enkelt de små veje derned og bagvejen ind til stedet.

Gåsehuden startede allerede så snart vi parkerede... lyden af helikoptere fangede os lynhurtigt :)

De var der, i alle afskygninger, fra bitte små myggeagtige, til de helt store Amerikanske helikoptere! Ufatteligt hvad de kan!

Personligt er jeg fuldstændig vild med vores egne F16, men også med Harrier'en !! :) Alene lyden er lige til at smile bredt over!! Lyden er bare så brølende og voldsom og kan mærkes i både jorden og i brystkassen. Lyden er helt sin egen og jeg bliver helt overstadig og fjollet af at stå der og se dem fyre efterbrænder af hen langs med publikum :) Mange åååh og woow undslipper mange munde!

Ufatteligt er det, at så mange tons stål, er så manøvredygtige og hurtige. Og endnu mere forbløffende er det, så kort plads de har brug for, til at lette og lande på!

Især Harrier bruger kun ganske lidt plads til en rullende start. Den kan dog også lette og lande lodret. Og den fik alle til at blive HELT stille og måbende, da den nærmest flød sidelæns, med næsen rettet mod publikum, helt rolig og uden meget tøven. Kun for at svæve helt roligt på ET sted og så dreje flyet 360grader rundt, stadig kun svævende på samme sted.
For så lige at gøre så vi mistede mælet helt, bakkede han laaaangsomt hen langs alle publikummer. WOW siger jeg bare!!!

Harrier ses på foto her over og nedenunder :) Den syner ikke voldsomt spændende.... siger hende der er helt skudt i F16's udseende. Men hold FAST den er manøvredygtig. Og hvem kan ud fra det gætte at flyet er gammelt ?!


På foto herover, ses Harrier'en svæve HELT stille over samme punkt, i et inferno af skrigende jetmotor!!!

Gåsehud, siger jeg bare ;)

Herover ses et af mine yndlingsfotos fra idag. Jeg var ret vild med deres combat fights, hvor de skød flares af og simulerede kamp, for alle pengene. Ufatteligt så stor kontrol der skal til !


Jeg tror jeg har skudt små 450 fotos idag, så jeg ved snart ikke hvad jeg skal vise jer, og hvad ikke. Men der ligger flere i min Flickr mappe.

Så klik dig ind og tag et kig :) Så vil jeg smide mig under dynerne. Meget velfortjent efter en lang dag, i godt selskab med en veninde, med høj sol og mindre solskoldninger. Trætte ben og øm ryg. En masse indtryk rigere og ENORMT sorte tæer!!! ;)