Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Have. Vis alle opslag

mandag den 6. oktober 2014

Gentagelser - og Wiinblad platte

Endnu en soveand så dagens lys i sidste uge, til en forsinket lille hilsen til en lille ny ...


I græsset er der svampe, disse er smukke, men ikke spiselige, desværre. 
Det ville jo ellers være nemt.



En Wiinblad platte, ca. 35 cm i højden, er til salg for kr. 300,-


Måske er der en Wiinblad samler blandt mine læsere, den fejler intet ...

lørdag den 6. september 2014

Macro - foto ...

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker min lille have, og jeg tager mange billeder derude.
Lige nu er jeg meget optaget af min macro linse ...



Men også mange andre motiver finder vej ind i kameraet ...


onsdag den 3. september 2014

Haven nydes ...



Dagens buket i en gammel mælkekande, fundet på genbrugsplads før genbrug var in ...

mandag den 4. august 2014

Regnvejrs - oprydning ...

Endelig fik vi regn i går, lyn og torden rullede hen over os i en lille times tid.
Inden da havde det bare være overskyet, og jeg brugte tid på at rydde op i foto og back-up af min computer.
Kedeligt, men dejligt endelig at få det gjort, jeg blev færdig i formiddag.
I syværelset havde jeg et stykke stof,  en rest "sølv-agtigt" købt for flere år siden ... og vupti så er her en top, optimal udnyttelse af stoffet, billedet viser det tiloversblevne.

I år har jeg blåbær, helt for mig selv. 
De sidste par år har fuglene ribbet begge buske, men i år nåede jeg at pakke dem ind, så jeg spiser masser af blåbær nu og hentede også til morgenmaden ... uhm !

mandag den 28. juli 2014

lille hurtigt projekt ...

En af mine tasker er "født" med et indkøbsnet, dejligt når man står med indkøb og hverken taske eller vogn ...
Nu har jeg lavet (det første), desværre er det ikke sjovt og fancy, men bare sort.
Ideen er jo, at det hverken må fylde eller veje noget og altid er i tasken.

 

Havebordet mangler stadig at blive renset, stolene fik en tur i sidste uge, og bliver helt fine ...
Det var så dejligt at arbejde med koldt vand i de dage det stod på ...


I går fik jeg strikket til Tour de France, og nåede næsten det ene ærme af Betty, en Rowan model til ældste barnebarn. 
Den har virkelig givet mig kvaler undervejs. Først med at se hvor jeg var i mønstret på ryg og forstykke, det er det, der er forneden på ærmerne ...
Nu har jeg et problem ved halsen på forstykket, derfor er jeg gået i gang med begge ærmer ... og nu er det til at se en ende på projektet.


Vi slap for uvejr i går og fik kun meget, meget lidt vand, men der var fine skyer på himlen ...



torsdag den 17. juli 2014

En favorit på tallerkenen ...

Dagen i går krævede havearbejde og aftensmaden blev til Spansk Omelet ... med grønt fra potterne, naturligvis.


I et hjørne af køkkenet, hvor jeg ikke arbejder, står ofte nogle af mine kander, de er smukke i sig selv, men med blomster, er det et ekstra dejligt hjørne.


 og så lidt billeder fra haven, der er nok at plukke af ...


tirsdag den 15. juli 2014

Helt enkel, måske kedelig ...

Tja, lidt for enkel ser den ud her, men en simpel overdel med bred skulder - lidt mere påklædt end en top var ønsket og ud fra mit basis t-shirt mønster lavede jeg denne.


Kanterne i ærmegab, forneden og langs halsudskæringen er dobbeltstikning, resten bare en overlock søm - vupti, en super anvendelig sommer sag.

Køkkenhaven /potterne er flyttet ud fra muren for at få del i regnen og jeg skal love for at den kvitterer med overflod af krydderurter. Rucola salat har der været rigtig meget af, men nogle små bæster har stort set ribbet alle bladene, mens jeg var væk i sidste uge.


2 super dejlige børnebørn var med mig på familiehøjskole - temaet var Det Vilde Vesten med masser af hyggeved vandet, ansigtsmaling (også arme og ben), skydning, sejltur og meget mer´ og vi var så heldige med det gode vejr ...

        


torsdag den 3. juli 2014

En dejlig kommentar ...

Nu har jeg også fået en sommerhat færdig til ældstebarnebarnet på 9 ...
Ønsket var farven lilla, så jeg fandt lilla stof med hvide stjerner og turkis med bl.a. lilla blomster - sendte et foto pr. tlf. og straks klikkede en besked ind til mig: Jeg kan mega godt lide den ...
se, det var en dejlig slutning på projektet, og en dejlig start på en fridag

Lidt blå farver har også sneget sig ind i haven ...

tirsdag den 1. juli 2014

Bøger og solskin ...

Det er meget sjældent, at jeg sætter mig med en bog i skødet, men når jeg kan få lidt tid i solen, når jeg kommer hjem, så kan jeg godt slappe helt af og nyde livet.

Solsengen kom frem, placeret tæt på min skønt duftende rose ...


Så i den sidste tid har jeg læst/hørt flere af Trisse Geil, absolut en god dansk forfatter. 

En enkelt udenlandsk forfatter sneg sig også ind, men jeg foretrækker de danske ...



søndag den 15. juni 2014

Gamle veninder ...

Neeeej, de er IKKE gamle, men jeg har haft dem i mange år, så det er gamle veninder, og vi har haft en dejlig tøsedag i dag.

Vi har hygget, gået lang tur, spist dejlig frokost, været på besøg i den skønneste have, og nej, jeg havde ikke kamera med, desværre.

Min værtinde-veninde havde for længe siden ønsket sig et stort forklæde, så det havde jeg med i dag. Der var stof tilovers og jeg valgte at lave et meget mindre til hendes barnebarn, men det er vist lidt for stort endnu ...
Begge forklæder er lavet efter princippet, at bindebåndet regulerer højden foran og  tilpasser vidden.
En stor lomme foran, var det også stof til.



I denne uge har jeg også lavet brødkurve, et par stykker er allerede afleveret som værtindegaver.



Rosenknop fra haven og Iris fra Sigurds dagplejemor.
Jeg er blevet lovet en aflægger ...




mandag den 9. juni 2014

Babytæppe - og pinsetur ...

Jeg fandt et fint dynebetræk for kort tid siden i genbrug ... og med bag-side-stof fra Stof 2000 og lidt pladevat i mellem, blev det til dette babytæppe.
Det skulle passe til en kravlegård, men katten løb vist med målet og det blev lidt smallere end jeg oprindelig havde beregnet.
Det er håndquiltet med knuder i Amagergarn.




Mit seneste køkkenhåndklæde blev færdigt til James Bond i fredags, og så bød pinsen på mange gode oplevelser med veninder, Jazz i byen, spændende skovtur med naturvejleder søndag morgen, og efterfølgende dejlig brunch i Herregårdskælderen på Sønderskov slot (billede fra Google).


Pinsemarked på Trapholt, der var mange fine ting, men pungen lå godt gemt i tasken ...
Nu følger lidt havebilleder, jeg nyder mit blomsterflor, med alle de nye blomster, som jeg passer for min datter




Til sidst et billede af "køkkenhaven", her er Rucola, krydderurter og nysåede radiser. 


Mellem Pæonerne findes pluksalat og peberrodssalat og persille - tomaterne har deres egen kasse på gavlen.